Wheel of Denmark
Digte på dansk, poesi fra det levede liv
Når jeg sætter mig ned, og ordene flyder på dansk fra den visdomskilde, som jeg bevæger mig i, er det med en vis direkthed, at sætningerne formes til poesi. Det er ganske personificerede digte, som kommer til. Det er essenser af processer, som jeg selv har oplevet, som jeg har følt og som andre har vist mig. Processer, som jeg oplever er umulige at undgå, hvis vi ønsker at slippe fri for illusioner, forskellige identifikationer, som etableres gennem opdragelse, kultur og gennem spejling med andre.
Jeg er dybt taknemlig for at have de dybder, omend det har voldt megen smerte igennem min opvækst, hvor jeg har prøvet at finde hoved og hale i alt den følsomhed, jeg i dag har fundet en langt mere konstruktiv og dyb kærlighed for.
I dag er jeg blevet bedre til at spotte, hvornår det er andres oplevelser, jeg føler, hvornår det er projektioner eller mit ego, som ønsker, at jeg er mere stringent, ligetil eller tilpasset bestemte rammer.Til stadighed opnår jeg større frihed, når jeg ser mig selv ærligt ind i spejlet, og tillader en væren, hvor danske ord flyder, som en del af noget universelt, og bliver bindeled til noget større end ens personlighed.



Danmark, mit elskende land
Du har dybe rødder i det nordiske sand
Hvor muld er muld fordi vi dermed kan sætte vores spor
Dit folk vil så gerne gøre dig snorlige, stringent og forudsigeligt
Forårsaget af stort behov for tryghed.
[...]
Strandet i mit indres vådrum
Hvor utopiske paradokser
bølger i mit sind.
Jeg kan ikke slippe lystens flamme
ind på scenen
Vandsøjlerne sætter ind.
[...]
Det skulle forbydes at være så følsom
Trods føling med livet er godt.
Jeg lukker ned, trækker stikket ud
Og summer rundt i haven som en bi
Evigt på jagt efter nektar til sød energi.
[...]
En dejlig dag i københavnerlivet
Åbnede jeg mit hjerte op
Forelskede mig i hans sjæl
Men giftede mig med hans egofyldte krop.
[...]
Glansbilleder på min linse glitrer og glimter
Drømmeagtigt bag mit øjenlåg.
Vandrer ud af kroppen til månedans
Mens stjernestøv slår takten.
[...]
Jeg åbner skuffer i mit indre,
lader lyset møde smerten
Af alt det, som før ikke tålte det.
Jeg renser ud i alt jeg ikke måtte føle før
De forbudte sommerfugle flyver ud.
Jeg fjerner spindelvævets klistrende tråde
Slipper mig selv fri
[...]
Dine ord giver genklang i mit tomrum
Gør mig opmærksom på, at åndedraget må kigge forbi
Ud i hvert et negligeret udtryk fra de ensomme, iltløse steder.
Her trækker jeg gardinet fra og gør rent, gør bod
Finder mod til at se på det grimme, det som gjorde så ondt,
at jeg måtte selvforglemme.
Der mødes de, barndomsveninden, uforløst, mager og fattig
Hun har brug for, at jeg trækker på de milde vinde,
der bringer lys og kærlighed til.
Smiler til solen og giver den til hende.
[...]

Digt om vandet
Mit vand er blødt og dybt af følelsernes hav
Konstant det flyder, bevæger sig med strømmen
Kærligt og kontant det afspejler mødet i alt.
Mit vand er klart, når jeg er krystal-glad og let
Mit udsyn viser, at tågen er lettet fra overfladen
Og alt overskues og rummes med indsigt.
Mit vand er grumset, når livet går mig på
Stormvejret ruller bølgen ud, hvor kraftfulde intentioner
Er det eneste håb som kan transformere.
Mit vand er roligt dybblåt og indbydende
Drik af min visdom, når du drages her om
Drik til du ikke tørster mere.
Ude hvor kragerne vender
Slår jeg kolbøtter
For at se, hvad der foregår
Og forsvinder fra mit vår
Herude må illusionen briste
Under krageskrål og svimmelheds kår.
[...]
Jeg lægger ned mine våben
Møder denne dag ubetinget
Uden domme, forestillinger og nag
Åbner jeg mig til denne dag, denne tid
Hvor lag af illusioner forlader min verden
Og lag af mit indre udfolder sig, integreres.
[...]
Stiller forårsblomster i mit vindue
Som uendelighedens spejl
De viser vej i påmindelse om glæde og håb
Livet har sin cyklus, vi siger goddag og farvel Og goddag igen.
[...]

Hovedet er ikke så klogt,
begrænset løber det panden mod muren.
Uanset hvor angst stiger ind fra ordene, som ikke vil miste kontrollen
Tager jeg på vandring mod hjertet
og overlader hovet til sig selv.
[...]
